Ny skoleleder på Musikefterskolen i Humble: "Vi skal uddanne flere originaler og færre kopier"

På Musikefterskolen i Humble skriver alle linjehold deres egen musik. Her er originalitet og kreativitet vigtigere end 12-taller og nul-fejls-kultur.

Af: Journalist Morten Reil

Der har været fuld tryk på kreativiteten, siden Musikefterskolen i Humble i sommer fik ny ledelse. Nu skriver alle musiklinjehold også deres egne sange som en integreret del af den daglige undervisning. Det forklarer skolens nye leder, der betragter originalmusikken som en central del af elevernes uddannelse.

- Jeg tror på, at kreativiteten er helt essentiel, hvis vi skal uddanne dygtige og selvstændige unge mennesker. Et efterskoleår handler om personlig udvikling, og som efterskole skal vi selvfølgelig skabe værdi for de skattekroner, vi modtager i tilskud. Så er det egentlig ikke så vigtigt, om vi er en design-, musik- eller gymnastikefterskole. Men på Musikefterskolen i Humble er vi musiknørder, og så er det selvfølgelig i originalmusikken, vi især kan fremme elevernes kreative årer, siger skoleleder Henrik Hartvig.

Der skal være plads til fejl

Derfor skal eleverne selv komponere. Og de skal turde. Dermed ikke sagt, at højskolesangbog, musikhistorie og cover-numre er dømt ude af efterskolens musikundervisning, for her er også læring og dannelse at hente. Men det er vigtigt at skabe en kultur, hvor både elever og lærere tør afprøve deres ideer.

- Vi skal uddanne flere originaler og færre kopier. Der er et helt forfejlet fokus på facit i store dele af vores uddannelsessystem. Spørger du erhvervslivet, så er det jo ikke 12-tals-piger og nul-fejls-kultur, de skriger på. Det er kreativitet, og så duer det altså ikke, at man er bange for at lave fejl. Min store kæphest er, at hvis du ikke har lavet fejl, så har du ikke haft hænderne op af lommen, lyder det kategorisk fra Henrik Hartvig.

Mange veje ind i musikken

Musikefterskolen i Humble

Besøg Musikefterskolen i Humble
på Efterskolernes Aften
den 10. januar kl. 18-21

Musikefterskolen i Humble ligger på det naturskønne Langeland, kun en times kørsel fra Storebæltsbroen. Skolen arrangerer direkte bus i hjemmeweekender.

Det gælder også musikskolerne, hvor der efter Henrik Hartvigs mening hersker en meget ’klassisk’ tilgang til musikudøvelse. Først skal man øve sig. Og når man så er blevet dygtig, kan man måske en dag begynde at skrive sin egen musik.

- For mig vender det modsat, siger Henrik Hartvig. Man kan sagtens starte med to akkorder og et præ-defineret beat. Måske bliver det ikke stor kunst, men man er i gang.

- Det er jo også en vej ind i musikken, hvor man så efterhånden får lyst til at vide mere om paralleltonearter og skalaer og får brug for indspark fra en dygtig musiklærer. Fordi man er nået til et sted, hvor man ikke selv kan komme videre, siger Henrik Hartvig.

Afsøger musikkens grænser

Netop den pointe kan Jacob Staib fra 9. klasse nikke genkendende til. For ham har det været en mindre åbenbaring at starte som elev på Musikefterskolen i Humble.

- Jeg kan ikke noder. Men jeg har skrevet musik siden længe før, jeg vidste, at der var noget, der hed musikteori. Jeg kan godt lide avantgarde progressiv rock - sådan noget med 20 minutter lange numre uden struktur og med meget lidt udvikling. Det ligger måske på grænsen af, hvad folk vil kalde musik. På min gamle folkeskole sagde de, at det bare var larm. Her i Humble er de meget mere åbne, og jeg har også selv fået udvidet min musikalske horisont virkelig, virkelig meget, fortæller Jacob Staib.

Sorgens fem stadier som komposition

I øjeblikket arbejder han sammen med de andre på linjeholdet ’eksperimenterende rock’ med at komponere musik, der skal udtrykke sorgens fem stadier - fra ’fornægtelse’ og ’vrede’ til ’forhandling’, ’depression’ og ’accept’. Her komponerer eleverne sammen i mindre grupper. Ofte starter en af dem med at spille en basgang eller en trommerytme, og så byder de andre ind.

- I ’fornægtelse’ brugte vi alle mulige elementer med perkussion, synthesizere og spoken word. Og ’depression’ starter helt uden struktur og ender som et puslespil, der på en eller anden måde samler sig og bliver til ’accept’, siger Jacob Staib. Han fortæller begejstret om de nye sange og bruger hjemmevant begreber som dim-akkorder, tritonus og dissonans til at forklare om sine musikalske eksperimenter og kompositioner. Samtidig er han bevidst om ikke at lade musikteorien blokere for kreativiteten.

- Musikteori kan være et hjælpemiddel, men også en forhindring. Men jo flere redskaber, man har, jo bedre er det. Det giver flere muligheder. Her lærer jeg også at være i et band. Det er noget helt andet, end når jeg selv laver sange på computeren. Man skal lære at spille sammen, og man skal også lære at bøje sig. Det er en udfordring at arbejde sammen med andre om kunst, siger Jacob Staib.

I samarbejde med Bisse og Katinka

Samme holdning har musiklærer og korleder Tommy Neperus. Han har selv komponeret i rigtig mange år og mener, at eleverne lærer meget af at komme mere på banen.

- Det er det her med at være i et ’åbent rum’, hvor intet er planlagt, og hvor man får eleverne ud et sted, de ikke har været før. Mange af dem har aldrig før prøvet at skulle tænke selv i musikalske sammenhænge. Så sidder de der og kigger på hinanden og tænker; hvad gør vi nu? Det lærer de helt vildt meget af, siger Tommy Neperus. Han kan mærke, at eleverne i løbet af få måneder er blevet langt bedre til at stole på deres egne ideer, og at det kreative fokus smitter af på hele skolen. Det gælder også skolens fælleskor, hvor eleverne i forvejen plejer at blive inddraget. Hele sidste skoleår havde Musikefterskolen i Humble et tæt samarbejde med sangeren Bisse. Her leverede fælleskoret både backing-kor til Bisses koncerter på Heartland, i Vega, på tv og medvirkede endda på en håndfuld sange på Bisses nye album. Korarrangementerne blev til i et samarbejde mellem Bisse og Musikefterskolen. Det har givet nogle fantastiske erfaringer, som skolens tre korledere nu bygger videre på.

Eleverne skal tænke selv - også i koret

Lige nu er de ved at skrive korarrangementer til tre sange af sangeren Katinka, som efterskolens kor skal optræde sammen med i Vega i januar. Her bliver eleverne inddraget endnu mere, faktisk allerede på ide-stadiet.

- Det foregår på den måde, at vi præsenterer en ide for eleverne, og så giver de feed back. Det sker et par gange undervejs, og det er enormt brugbart, siger Tommy Neperus. Så kunne man måske være nervøs for, at processen bliver mudret, når tres forskellige individer byder ind med hver deres. Men det sker ikke.

- Jeg oplever altid, at langt de fleste er enige. Der kommer ikke tres holdninger, men der er altid et par stykker, som kommer med indspark. Så tager vi en diskussion om, hvorfor vi gør, som vi gør. Og jeg har aldrig været i situationer, hvor det blev rodet. Tværtimod er det altid blevet bedre, siger Tommy Neperus. Det betyder også, at eleverne tager langt mere ejerskab og engagerer sig. Og så gør det jo heller ikke noget, at man skal optræde sammen med nogle af landets bedste sangskrivere.

- Man kan tydeligt mærke, at eleverne synes, det er rigtig, rigtig fedt at stå der på scenen sammen med Bisse eller Katinka og synge nogle sange, som de selv har været med til at skabe, siger Tommy Neperus.